Fem der skal skoses

Forleden forsøgte jeg at besøge samtlige MF’eres hjemmesider og det var ingen udpræget fornøjelse. Manglende sider, manglende opdateringer, ikke-fungerende sider, manglende korrekturlæsning og meget andet skidt gemte sig i cyberpace. Her er eksempler på typiske danske politikerhjemmesidefejl (igen byggende på antagelsen om, at har man som MF’er en hjemmeside, så linker man selvsagt til den fra Folketingets officielle hjemmeside).

5. Manglende link.

52 medlemmer svarende til 30 procent har ingen hjemmeside, det er muligt at tilgå fra parlamentets side. Nogle er ganske enkelt ikke i besiddelse af en hjemmeside, mens det i en lang række tilfælde blot skyldes sjusk. 3 konservative ministre kunne vel snildt linke til deres ministerium, men linker i stedet til en konservativ side, der ikke længere findes. Videnskabsministeren, af alle, kan heller ikke tilbyde et link til vtu.dk. Statsministeren selv, ellers herostratisk berømmet for sine kommunikationsevner, linker hverken til statsministerium eller egen blog.

4. Skidt teknisk løsning

Flere MF’ ere, blandt andet de to DF’ere Hans Kristian Skibby og Henrik Brodersen kan kun læses i Internet Explorer. Det er ikke godt nok i 2008.

3. Manglende opdatering

Et ikke ringe antal folketingsmedlemmer har helt åbenlyst oprettet deres hjemmeside til brug for valget i november. Men så blev man valgt ind…næste opdatering kan ventes før næste valg. Prisen for manglende opdatering går dog til et af tingets mere erfarne medlemmer. Marianne Jelveds seneste nyhedsbrev er fra 2007, seneste debatindlæg fra 2006 og seneste pressemeddelelse fra 2005! Det er immærvæk nogle dage siden Fru Jelved.

2. Mangel på almindelig sund fornuft

Intet indlæg om politikeres hjemmesider uden min personlige favorit Britta. Følger man linket fra ft.dk til Briita Caroc Schall Holbergs hjemmeside venter en veritabel forkælelse af den kræsne politiske læser. Her er listen over Brittas tillidshverv gennem tiderne, listen over hvilke foredrag man kan få godsejeren ud til, en gennemgang af Hagenskov Gods’ historie samt mulighed for at blive skrevet op til en af godsets udlejningsboliger. Var man som vælger i tvivl om, hvor krydset skulle sættes, er man det næppe efter et besøg på siden………..

1. Mangel på det hele
På mange måder er det jo en smule urimeligt at klandre de, der trods alt har forsøgt. Men som min gamle klasselærer, Hr. Fischer, altid prædikede: Hvis du ikke har noget godt sige, så lad være at sig noget. Socialdemokraten Orla Hav har rodet rundt i hjemmelaboratoriet og er kommet ud af det med følgende bud på en hjemmeside.  Bloggen er selvsagt ikke opdateret. Det er ganske svært at undgå søsyge, når man bevæger sig rundt i skiftende layouts og skrifttyper, alt efter hvilket faneblad, man forvilder sig ind på. Der er absolut ingen logik i, hvilke oplysninger, der har fundet vej til hvilke overskrifter. Således kan man under “Om arbejdet på Christiansborg April 2008″ beriges med oplysningen om, at Orla læser Arn - Tempelridderen (for anden gang) og at hans yndlingsforfattere er: mange (!) og under afsnittet “Unge” læse, at den tidligere regionsrådsformand holder af karbonader med grønærter.

Eksemplerne er legio. Ord slår ikke til - siden skal ses.

Liberale lunser til ferien

Det er jo desværre efterhånden blevet noget noget af en udfordring at skulle forklare, hvordan man kombinerer sine liberale holdninger med et medlemsskab af Venstre. Men denne weekend har været en lille oase i ørkenen.

Vand til de tørstende har der været i form af brud på Danske Spils monopol, salg af Klasselotteriet, afskaffelse af lukkeloven samt ikke mindst det nye erhvervsoplægs mulighed for at sende driften af skoler, børnehaver, plejehjem og sygehuse i udbud.

I dag formåede udenrigsordfører Søren Pind så at koble sig på den EU-skepsis, der i stærkt stigende grad florerer blandt danske borgerlige. Eller i hvert fald at sætte ord på bekymringen for at det storslåede og fredsskabende frihandelsprojekt fortsætter sin tragiske transformation mod et bureaukratisk, centralistisk Europa med eklatant mangel på demokrati.

Hele indlægget kan læses på Pinds blog, der endnu en gang viser sig second to none i disciplinen at bryde igennem muren til de traditionelle medier. Læs indlægget, og skulle du så være så uheldig at falde over EU-ordfører Michael Aastrup Jensens gentagelse af det evindelige “De stemte nej, fordi befolkningen ikke forholdt sig til afstemningstemaet” og “EU er en fantastik opfindelse, der blandt andet har sikret europæerne maksimalpriser på mobiltelefoni”, så læs det igen.

En perlerække af liberale ben er blevet kastet til os i baglandet, der var med, da Det konservative Folkeparti var det store, brede borgerlige parti og vi i Venstre var de liberale, visionære samfundsreformatorer.

Udmeldingerne kommer samtidig med, at Folketingets 2. samling 07/08 er slut. “I øvrigt mener jeg”, det var en overvejelse værd at forlænge politikernes sommerferie…………

Gratis øl

I aften er der mulighed for at slå tre fluer med et smæk.

Man kan fejre det faktum, at den eneste europæiske befolkning, der er blevet spurgt om Lissabon-traktaken, har forkastet den.

Man kan dræne socialisternes/kommunisternes pengekasse.

Og man kan drikke gratis øl.

Der er afgang fra Østerport Station til den irske ambassade klokken 18. Her vil der i tilgift til de tre fluesmæk være mulighed for at danse og lytte til irsk folkemusik. Og på en dag som i dag kan man nok leve med en lille tale fra Per Clausen.

Rådhuslogisk

Her er et billede af en, der ikke må ikke være i København, selv om dens tilstedeværelse gavner erhvervslivet, kommunen og borgerne.

:

Selv om forbuddet vil øge trafikken i byen og selv om de stakkels lastbilsejere for nylig har investeret millioner i at få deres vognpark til at leve op til nye miljøkrav

Her er et billede af nogle, der godt må være her:

Selv om de ikke ville betale for deres klubhus selv, selv om naboerne ikke just er begejstrede ved udsigten til at dele kvarter med de autonome. Selv om deres bidrag til statskassen ikke just er positivt.

To billeder på Københavns Kommunes politiske flertal. Ikke noget kønt syn……

IT er yt i FT

Flertallet af folketingsmedlemmerne bruger fortsat ikke en hjemmeside i deres politiske kommunikation. Socialdemokraterne overraskende godt med.

Mens jeg sidder og hygger mig med Folketingets afslutningsdebat, har jeg gentaget sidste års besøg på samtlige MF’eres hjemmeside. Eller rettere hjemmesiderne hos de relativt få medlemmer, der stadig synes, at noget så moderne som en hjemmeside er værd at bruge tid på. i lighed med 2007-øvelsen, har jeg benyttet ft.dk som et naturligt startpunkt ud fra antagelsen om, at hvis man har valgt at have en hjemmeside, ofrer man nok også de få nødvendige sekunder, det kræver at linke til den fra Folketingets side (En antagelse, der dog bizart nok ikke holder i alle tilfælde……).

Til forskel fra sidste år kigger jeg i år på siderne, mens der fortsat er samling i Tinget. Det kombineret med det faktum, at der er gået forholdsvist kort tid siden sidste valg burde vise en øget aktivitet på hjemmesidefronten.

Og det er der da rigtigt nok også. antallet af medlemmer med opdateret hjemmeside (personlige såvel som partiskabeloner) er gået fra 52 til 75. Til det tal kan man lægge 7 ministre, der mere eller mindre let og elegant kan henvise den nysgerrige borger til deres ministerielle hjemmesider.

Flertallet i Folketinget har dog stadig ikke omfavnet den moderne teknologi. 48 medlemmer ejer ikke en hjemmeside, i hvert fald ikke en, de orker at linke til (Messerschmidt!). 4 konservative folketingspolitikere formår at linke til ikke-eksisterende sider, formentlig oprettet til valgkampen. Endelig har 37 medlemmer valgt at have en hjemmeside, de ikke gider at opdatere. Da det på Christiansborg jo handler om at kunne tælle til 90, kan disse 89 MF’ere tage Britta Schall Holberg under armen og skabe et flertal af hjemmesideignoranter. Godsejeren kører fortsat sit helt personlige show med brittaholberg.dk, hvor man kan læse om Hagenskov Gods’ historie eller leje en af udlejningsboligerne tilknyttet godset. Pudsigt nok kan man, godt gemt under kontaktoplysninger på denne side, finde et link til en opdateret politisk hjemmeside. Måske var det mere relevant at linke til den…….

Den største udvikling siden 2007 finder man hos Socialdemokraterne. Partiet er fra rn plads uden for top-3 gået til at være partiet med flest hjemmesider i procent af medlemmerne. Partiets velfungerende, om ikke sexede skabelon, benyttes af 29 af 45 S-MF’ere. 8 af disse har ganske vist ikke opdateret personligt, men et S-nyhedsfeed sørger dog for, at det ikke ser helt så “Jeg har lavet en hjemmeside til en valgkamp og kigger ikke på den igen før næste valg”-agtigt ud.

Desuden finder man hos Socialdemokraterne en stor del af de få bud, der er på lækre, personlige hjemmesider. Christine Antorini, Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt er alle sikre deltagere på en dansk top-10 over politikeres hjemmesider.

I den dårligste ende er der tilgæld ikke den store udvikling. Af Enhedslistens fire medlemmer linker de to ikke, Line Barfoed linker til partisiden, mens det store, unge håb Johanne Schmidt Nielsen fører til en side med nyheder fra valgkampen i november 2007 (hvorfra der dog er enkel adgang videre mere aktuelle nyheder fra Enhedslisten).

Dansk Folkeparti kan præstere fem opdaterede hjemmesider, mens hele 13 er uden link.

Endelig er Det konservative Folkeparti den helt store skuffelse. 7 af 17 medlemmer er tilsyneladende uden hjemmeside, mens 4 linker til en ikke eksisterende side. 3 af de 4 er ministre - det er sgutte imponerende kommunikation…………

Så mange medlemmer linker via Folketingets officielle hjemmeside (20.08. 2007 i parentes)

Til egne, opdaterede hjemmesider: 33 (32)

Til opdaterede, personliggjorte partiskabeloner: 45 (20)

Til partihjemmeside: 2 (3)

Til egne, ikke-opdaterede hjemmesider 16 (23)

Til ikke-opdaterede, personliggjorte partiskabeloner 21 (28 )

Til ikke fungerende links 4 (14)

Linker ikke 48 (48 )

Uden for kategori: Britta Schall Holberg (Britta Schall Holberg)

Cavlingvinderens utilgivelige dumhed

Holger K. Nielsen blev i dag igen formand for SF. Det skete på Jyllands-Postens hjemmeside, hvor man i et kvarters tid kunne fornøje sig med lidt journalistisk slendrian.

Nu kommer det næppe bag på mange, at SF’s formand hedder Villy Søvndal. Siden den 28. april 2005, hvor han slog Pia Olsen og Meta Fuglsang ved partiets urafstemning, har ærlige Villy (tak Madsen) løftet de rød-grønne til nye højder og i mangel af socialdemokratisk ledelse vist sig som oppositionens sande leder.

Men i artiklen :SF-formand om S-reaktion på afsløring:Uholdbart

var det nu ikke VS, der udtalte sig kritisk om sos’ernes forståelse for H.C. Hansen, men forgænger Holger K. Nielsen.

Artiklen er skrevet af Morten Pihl, der den 8.januar 2003 ( dengang Jelved, Lykketoft og Holger K. Nielsen var oppositionelle partiledere) sammen med Jakob Priess-Sørensen modtog en af min levetids mest oplagte Cavlingpriser for deres artikelserie i B.T. om Brixtoftes Farum.

Journalister laver fejl, javel. Her er dog ikke tale om forkert angivelse af møntfoden i Zimbabwe eller fejlagtig placering af hovedstaden i Burundi (fejl, der naturligvis heller ikke begås, man kontroller naturligvis oplysninger man ikke er 300 procent sikker på. Meeenn alligevel), men om ikke at vide, hvem der er formand for landets fjerdestørste parti.

Journalister laver fejl, javel. Her er dog ikke tale om en klamphugger fra Lokalavisen for Nørrebro/Nordvest, Husum Avis eller Nyhedsavisen. Her er tale om en, der retteligt burde være primus inter pares. En Cavlingvinder. Et forbillede for unge journalister. Noget at stræbe efter.

Hvis det ikke var så trist, ville det saftsusemig være morsomt. Og det ville ikke blive mindre morsomt, når man erindrer hvordan Morten Pihls partnerskab med Jakob Priess-Sørensen endte. En historie skrevet af Priess-Sørensen måtte berigtiges i B.T. Pihl, der var på ferie, stod også på bylinen, og var selvsagt godt gal i skralden.

“Tilbage fra ferie, med adgang til en computer, skrev jeg en mail til Jakob om, at en sådan historie dumper man på på Journalisthøjskolen,” udtalte Morten Pihl dengang blandt andet til Journalisten.

“I øvrigt mener jeg”, at der er en vis sandsynlighed for, at Pihls artikel i dag ville have lidt samme skæbne.

Klar borgerlig tale i ungdomshustragedie

Man bliver så glad, når politikere taler dansk, som Leslie Arentoft fra Venstre gør det, når han fortæller hvorfor Ungdomshuset ikke lever op til kravet om at være åbent for alle:

“Prøv at gå ind i ungdomshuset med en McDonalds-pose under armen, så bliver du jo smidt ud på røv og albuer,” siger Leslie Arentoft.

Man bliver så glad, når man har brugt timer og atter timer i valgkampen på en kandidat, man rent faktisk kan være bekendt, som Leslie Arentoft fra Venstre viser sig at være, når han beskriver, hvad der ville ske med aftalen om et nyt ungdomshus efter en borgerlig valgsejr i København 2009:

“Vi ville da opløse aftalen, for den overholder ikke de krav, vi ellers stiller til alle mulige andre mennesker”

Man bliver så ked af, at en borgerlig valgsejr er urealistisk. Af, at vold kan betale sig. Af, at man skal betale for de autonomes blodige hærgen. Af tingenes tilstand.

Læs mere på den glimrende borgerlige netavis 180Grader.dk

Birthe Rønn for President

Det blev, hvad man kan definere som en meget kort rokade, da Foghs nye hold blev præsenteret i dag. Genvalg over hele linjen beviste endnu en gang, at Foghs strategi i forbindelse med regeringens sammensætning er at vise tillid til de ministre, han en gang har udnævnt. Dermed får han jo også bevist, at han ikke har begået fejl ved den oprindelige udnævnelse.

Kun i ganske særlige tilfælde, som da Tove Fergo røg ud af Folketinget i 2005 og da DF erklærede sig klar til at vælte Lars Barfoed, skrider Fogh til fyring. Ellers er degraderingen måden at vise sin utilfredshed på, som da Ulla Tørnæs røg fra undervisning til udvikling.

En række af Venstres ministre var før sidste tirsdags valg meldt i fare for at ryge ud af Folketinget, men da Tørnæs, Sander, Thor Pedersen og Claus Hjort alle klarede skærene, blev Foghs rokademuligheder noget mindre, hvis han skulle holde fast i sine principper.

Heller ikke Per Stig Møller kom til undsætning, hvad han ellers kunne have gjort ved at søge sin afsked. De konservative rokademuligheder holdes tilsyneladende i skak af en evig undgåen af forfordeling af Connie Hedegaard eller Lene Espersen. Dermed blev en forfremmelse af Jakob Axel Nielsen det mest opsigtsvækkende skift hos de konservative. Hedegaard fik lagt lidt til og lidt fra, mens Carina Christensen nu skal være transportminister.

Kong Karisma, Troels Lund Poulsen, “vandt” det miljøministerium, som blev udskilt for at Connie Hedegaard ikke skulle fremstå som den store vinder af rokaden. Det skal han nok klare kedeligt.

Dagens eneste overraskelse var at Danmarks svar på Maggie Thatcher, Birthe Rønn Hornbech blev integrationsminister. Man kan sige meget om Rønn, og det gør man, men man kan ikke være i tvivl om hendes principfasthed. Rønn Hornbech er den politiker i tinget, der efter min mening har den højeste personlige integritet. Bevist i Tamil-og Tvindsagen og i forbindelse med rockerloven.

Samtidig er hun ikke til at hugge eller stikke i, hvis en journalist ikke er forberedt, når de vil tale med hende. Det oplevede jeg selv, da jeg som praktikant på Lorry i 1999 skulle lave et indslag oven på en yngre mands død i detentionen på Station 1, hvor han var røget ind i beruset tilstand. Retspolitikere som Anne Baastrup og den ukendte Bendt Bendtsen stod i kø med den sædvanlige automapilotreaktion - nu skulle reglerne for beruserers anholdelser laves om. Jeg ringer til Birthe Rønn og bliver “afhørt” i 35 minutter om detaljerne i forslagene. Dem var der selvsagt ikke mange af, de havde jo bare reageret for at vise, at de reagerer. Birthe Rønn Hornbech nægtede til sidst at deltage i indslaget, vi kunne vende tilbage, når der lå et konkret lovforslag. Dette er mildt sagt ikke en normal opførsel fra et medlem af Folketinget. Også i dag gav hun journalisterne tørt på.

Oven på skuffelsen over manglende visioner og nytænkende ministre, er der al mulig grund til at glæde sig over den nye Integrationsminister. Hun er en værdig repræsentant for det danske folkestyre. Flere af hendes slags……

Regeringsrokade

Efter de mange sjove bogstavlege, vi har dyrket de seneste uger, er tiden nu inde til den mindst lige så populære navneleg. Hvem er hot og not, når Anders Fogh Rasmussen spankulerer ind til Margrethe og præsenterer hende for det hold, der skal indlede “Four more years”. Både den røde og den blå blogger fra Nyhedsavisen, har kastet sig i navnelegen og jeg VIL ikke stå tilbage for dem. Read it and weep!

Statsminister: Anders Fogh Rasmussen - Superstormesteren har selvsagt det prærogativ, at det er ham, der er boss og ansvarlig for rokeringer. Han virker ikke umiddelbart som en mand, der mener andre kan løse opgaven bedre. Fogh giver genvalg til Fogh.

Udenrigsminister: USA har en. England har lige haft det. Når vi nu ikke fik en kvindelig statsminster, så er turen vist kommet til Udenrigsministeriet. “I øvrigt mener jeg” har stor fidus til rygterne om, at Per Stig Møller skal have mere tid til bogskrivning og havepleje, og så bliver Fogh nok ikke rigtig ked af at slippe for ham. Til gengæld har jeg ikke meget fidus til spekulationerne om “Den talende kavalergang” som ny UM. “Hun savner jo formatet, lidt af Ninn, hun lære ku´”, som det hed om en række af de konservative formænd efter Schlüter i en prægtig vise omkring årtusindeskiftet.

Så må vi finde en anden kvinde, det må man jo nogle gange…Og da nu Lykke Friis har været bragt i spil som mulig minister, og da nu Lykke Friis er kompentent inden for udenrigsforhold, så lancerer “I øvrigt mener jeg”, da gladeligt den første overraskelse og sætter Lykke Friis på holdet som udenrigsminister  

Finansminister: Lars Løkke Rasmussen. Man skal vist være mere end almindeligt politisk tonedøv for at sætte penge på andre end Løvernes kronede kronprins som manden, der skal styre landets finanser. Løkke skal være statsminister, når Fogh bliver generalsekretær i FN, udenrigspolitisk head of charge i EU eller øverste tropsfører i Det Danske Spejderkorps. Nu skal han modnes til opgaven, og det bliver her, siger alle kloge hoveder.

Økonomi- og Erhvervsminister: Bendt Bendtsen. Den flinke politimand fra Fyn er til gengæld allerede nået langt længere end nogen, hans mor inklusive, nogensinde kunne drømme. Den konservative partileder, der som sin første vision for et konservativt samfund som nyvalgt formand gik til kamp mod “legaliseret landevejsrøveri” i form af fartfælder på motor- og landeveje, er sikkert godt tilfreds med at bevare det minsterium, han har sat sig ind i seks år. Hans ministerkarriere slutter, hvor den begyndte.

Beskæftigelses- og integrationsminister: Kristian Jensen. En af Venstres styrker har i mange år været, at man aldrig har været i tvivl om rollefordelingen. Næstformanden skulle være kalif efter kaliffen. Fogh var selvskrevet til at efterfølge Uffe, Lars Løkke har længe været klar 2′er efter Fogh, og nu skal den unge bankuddannede Jensen køres i stilling som næstformand, når Fogh giver depechen videre til Lars Løkke. En god måde kunne være at give Jensen en mere værdig exit fra skatteministeriet end Fogh selv fik i sin tid, for for mange år som skatteminister er ikke nødvendigvis gavnligt for ens langsigtede politiske udvikling. Claus Hjort er en gammel elefant, siges det i dagens Berlingske Tidende, og det er begrænset, hvor mange ronkedorer, en regering kan rumme. Ud med ham og og ind med Jensen. Han kan så også få lov til at overtage Integrationsministeriet. Arbejdet gør mennesket, lediggang er roden til alt ondt og så videre og så videre.

Indenrigsminister: Lene Espersen. Når nu Lene ikke må blive udenrigsminister i min rokade, så skal vi have fundet en anden post til hende. Forfremmes skal hun, for Bendt Bendtsen bliver ikke siddende altid, og med det superministerium, Connie Hedegaard forventes at få, så nytter det ikke noget ikke at kaste en lille forfremmelsesluns til den rigtige kronprinsesse. Vi gør hende til indenrigsminister gør vi.

Sundhedsminister: Jakob Axel Nielsen. Det er ikke pænt at tage noget, man lige har givet. JAN har lige fået ministerløn, -status og bil, så det skal han da også have i fremtiden. Vi kan jo heller ikke have, at han har tid til at tale om lettelser af den topskat, der er den tredjehøjeste i OECD-området. Hvis tranportministeriet lægges ind under Hedegaard nye superduper Klimaministerium, så kan vi vel parkere tranportministeren her.

Klimaminister: Connie Hedegaard. Hvis du er nået helt her ned, så burde du vide, at Connie er den nye klimakvinde numero uno her til lands. Miljø, energi og transport samles hos Connie, der naturligt nok skal videreføre arbejdet op til det kommende klima-topmøde i København. Dronning af de Konservative bliver hun 7-9-13 aldrig, men måske af klimaet. Det er da også noget…

Justitsminister: Brian Mikkelsen. Justitsministeren skal bare være konservativ. Hvorfor ikke give Brian Arthur Mikkelsen muligheden for at gøre noget ved alvorligere forbrydere end folk, der gerne vil kunne løfte lidt mere jern i landets motionscentre. Jeg er sikker på, at der bag hans Clark Kent-agtige ydre gemmer sig en Superman, der er klar til at gå i flæsket på de kriminelle elementer, der hærger vores smukke land. Jeg tror, han bliver så barsk.

Forsvarsminister: Søren Gade. Gade er god. Gade er rar. Og han ser så trivelig ud med sit lille runde ansigt. Alle betydende politiske kommentatorer har ham som forsvarsminister på det nye hold, så det må jeg vist også hellere.

Skatteminister: Søren Pind. Der er så meget, man kan gøre med Pind. Manden om hvem det hedder, at Ronald Reagans største savn i forbindelse med sin Alzheimers var, at han ikke længere kunne huske at have mødt Søren Pind, er endelig taget til nåde af vor far. Anders Fogh var hos Pind og drikke juleøl, og det kan selvsagt kun tolkes som, at Pind er klar til kæmpemæssige opgaver for Danmarks Liberale Parti. Skal han være politisk ordfører, udenrigsordfører eller er han klar til de helt store opgaver. Jeg tror, ligesom Garby, på det sidste og gør Pinden til skatteminister - og sender et dejligt signal til Ny Alliance.

Fødevareminister: Eva Kjer Hansen. Hvad en dsu gør Anders, så flytter du ikke Eva Kjer Hansen. Vi er mange, der er rigtig spændte på, hvad Eva og hendes partner in crime Christopher Arzrouni, kan få ud af det fødevareministerium, de nys er blevet forflyttet til. De to vil sætte nye standarder, er jeg vis på, og leve op til statsministerens formanende seks år gamle om, at ministre ikke er sat i verden for at administrere, men for at tænke stort og visionært.

Socialminister: Karen Jespersen. Jeg blev så glad for nylig. Villly Søvndal, som jo er en meget troværdig mand, kaldte Karen Jespersen en “liberalistisk fantast”. Her gik jeg, og et V-medlem eller to mere, og havde helt andre bekymringer over denne tidligere VSers indtog i mit parti. Men nu er jeg ikke bekymret mere. Anders og “I øvrigt mener jeg” giver genvalg til fantasten.

Undervisningsminister: Bertel Haarder. Selv om vi lige har indlemmet Søren Pind i regeringen, så kan man aldrig få sangskrivere nok. Bertel skal være livslang undervisningsminister, skal han. Det vil også glæde de mange elevorganisationer, der er så glade for ministeren.

Udviklingsminister: Troels Lund Poulsen. Det er på tide at give Corduaen ret i andet end det åbenlyse. Vi skal have fundet et ministerium til Troels Lund Poulsen som tak for altid at konsultere såvel spejderhåndbogen som statsministerens seneste udmeldinger, inden han udtaler sig til pressen. Udviklingsministeriet er en passende tak, her kan den pæne unge mand ifølge de seneste skriverier blive en endnu pænere mand, der skal forvalte den ulandsbistand, der nu igen rammer 1 procent af BNI.

Kulturminister: Ellen Trane Nørby. Endnu en af de unge , der står til forfremmelse. Lige som Pind er hun vist en kandidat til posten som politisk ordfører, men hvorfor ikke placere den nuværende kulturordfører som minister for kulturen. Ellen har lige haft et kanonvalg i det jyske, er glad for fodbold og selvom hun meldte fra til Venstres firmafodboldhold, så bærer jeg ikke nag. Hun får en plads på dette hold.

Videnskabsminister: Helge Sander. Nogle af ronkedorerne skal der være plads til og det kunne jo passende være Sander, der ikke gør meget væsen af sig, men deraf følgende heller ikke meget uvæsen. Sander, om hvem det siges at han har spillet i samme V-trøje som “I øvrigt mener jeg”s chefanalytiker  på Venstres fodboldhold (dog et par år tidligere) får lov til at blive, hvis han lover at gøre lidt ud af hjemmesideplejen, det sømmer sig for en videnskabsminister.

Som min trofaste læser har bemærket, blev der ikke plads til Inger Støjberg Beinov. Hvis min læser har lyttet til min snak ude i byen de sidste mange år, vil han vide at Inger er en rising star og at billederne på Inger.dk ikke overgåes af mange folketingskollegaer. Vi giver Inger posten som politisk ordfører, så vi får lov at se og høre på hende rigtig meget.

Øvelsen er slut. Vær så artig.

Til min trofaste læser

Lidt over måneds pause er nu ved at være overstået. Manglen på borgerlige udmeldinger i valgkampen blokerede for min tankekraft. Manglen på fridage bremsede mine udfoldelsesmuligheder. Og manglen på liberale på Nørrebro tog de sidste af de ledige stunder, der trods alt var.

Nok undskyldninger. Bloggen er i live igen. I en ny og forstærket udgave tilmed.

De kommende dage skulle gerne byde på danmarkspremiere på den rigtige regeringsrokade-spådom, sylespidse analyser af valgets konsekvenser, fremragende kommentarer om partiernes kommunikationsstrategier og alt det andet, du holder så meget af.

På lidt længere sigt kan du glæde til, at jeg kigger nærmere på de amerikanske primærvalg, der sniger sig ind på os i høj fart, og brokker mig over, at Fogh rokerede i konflikt med den rigtige regeringsrokade-spådom. Og så skal nok jeg holde et vågent øje med den fæle politiske korrekthed, der truer med at fratage os skønne glæder her i livet (og naturligvis sørge for at billeddokumentere de skønne glæder, de onde vil fratage os).

Jeg er glad for at kunne konstatere, at du stadig er med mig, og glæder mig til igen at skrive for dig.

Morten

JBS trues og Gore hædres - Pass me the bucket

De velmenende venstreorienterede har haft en dejlig dag. De gæve underbukseproducenter hos JBS har nu trukket deres æstestiske reklamefotos af unge letpåklædte damer snusende til herreundertøj tilbage. Forleden truede Dansk Sygeplejeråd med boykot og i går modtog forbrugerombudsmanden så en klage fra rådet og de andre rødder f.eks. Dansk Magisterforbund, HK og FOA. Selv 3F, som ellers i øjeblikket er travlt optaget af at genere kunder og ansatte på Nørrebro Bryghus, havde tid til at skrive under på den moralsk forargede klage. Så nu er de smukke piger væk…

Og som om det ikke er nok at man ikke må kigge på sexede sygeplejersker og skal mødes af blokadevagter, hvis man vil have en øl: Så vælger Nobel-tosserne fandeme at indlemme Al Gore i det fine fredsprisselskab med Arafat og Jimmy Carter. En republikansk præsident, der kæmper et helt årti og i den grad eliminerer risikoen for den største af alle krige, kan ikke finde nåde for komiteens blik, men en venstresnoet, tendentiøs filmmager  kan få FREDSPRISEN for sine miljøpostulater.

Ingen har vist sagt det bedre end Søren Bruun: Jeg græmmes!

På denne dag i 1967 - Ciao Che

Når ord er overflødige….

Genbrugsstationen Christiansborg

Nu er det jo ikke sproglig kreativitet og opfindsomhed, der skal være afgørende parameter for, om en mand/kvinde er egnet til at tilhøre rigets fremmeste 179, meeeeen.

“I øvrigt mener jeg” sidder i øjeblikket og hører Folketingets åbningsdebat. Venstres politiske tropsfører, Troels Lund Poulsen, har netop kaldt det en “tilståelsessag“, da Line Barfoed talte om, at der var kommet lidt flere penge til den offentlige sektor.

Sjovt nok kalder Kong Karisma den socialdemokratiske uenighed på asylområdet, jvf. TV2 og Altingets database for folketingskandidater, som JP kan berette om i dag for “en ren tilståelsessag“.

Og sandelig om ikke en Børsenhistorie i dag om at S-profiler er klar til at hæve boligskatten, jvf. TV2 og Altingets database for folketingskandidater (!), efter tropsførerens vurdering, er “en ren “tilståelsessag“.

Måske har han blot ladet sig inspirere af sin formand. EB bragte i går historien om, hvordan selveste statsministeren genbruger flittigt. Åbningstalen var i høj grad blevet til ved hjælp af en bunke gamle taler og flittig brug af copy/paste funktionen.

Selv det ventreorienterede, bedrevidende, lattedrikkende bladhusben i Den Kulturelle Bermudatrekant - det unævnelige menighedsblad på Rådhuspladsen, som jeg stærkt mod min vilje er nødsaget til at læse i embeds medfør, havde en god artikel for nylig om samme emne.

Det var nu Kristian Thulesen Dahl, der var ophavsmand til humoren. Fra talerstolen på Dansk Folkepartis årsmøde citerede han Villy Søvndal for dennes kommentarer til DF´s accept af skattelettelser.

“intet mindre end det største tilbagetog siden det nationale katastrofeår 1864,” havde Søvndal gjaldet.

Det samme mente han åbenbart, da S pludselig gik ind for skattetoppet, da Eva Kjer Hansen trak sine ulighedsudtalelser tilbage og ved flere andre lejligheder.

Heller ikke forgængeren på posten, Holger K. Nielsen var bleg for at sammenligne en politisk retræte med den militære i 1864, viser artiklen.

Undskyld, er der en pressetjeneste eller to til stede?

Enhedslisten foran på point

Folketingets medlemmer tager på tirsdag hul på en lang og udmarvende periode, hvor såvel uge 40 som 41 skal overstås, inden man kan tage velfortjent efterårsferie. De to travle uger kommer tilmed efter en periode på to måneder, hvor Tingets brave mænd og kvinder har arbejdet hårdt med at passe deres valgkredse.

Og allerede inden folketningsåret er begyndt tøver “I øvrigt mener jeg” ikke med at kaste et sjældent håndtegn til Enhedslisten,  selv om gårsdagens protest mod den tåbelige logningsbekendtgørelse også fortjener anerkendelse. Nogle emner bidrager væsentligt til “cirkelteoretikernes” afvisning af den traditionelle højre-venstre skala. Et sådant emne er kongehuset og dets eksistensberettigelse. På tirsdag vil Per, Rune, Frank og resten af den spørgelystne grupppe ankomme lidt senere end de andre partier i protest mod kongehuset. En spinkel og sparsom protest, der billedmæssigt ikke nærmer sig den tidligere sit-down protest fra venstrefløjen, men dog en protest.

Som ærkerepublikaner må jeg således konstatere, at inden første ord er sagt og første udspil er kommet tager Enhedslisten Tingets førertrøje.

Som Ekimov, David Millar og Fabian Cancellara må de nu nok hårdt og brutalt se trøjen blive revet af dem, så snart bjergene melder sig - og det gør de traditionelt tidligt for liste Ø.

Det bliver dog ikke på republikanske udmeldinger, at andre partier gør sig fortjent til min gunst. De vil i stedet fremture med “Dansk kulturarv”, ”Jamen, hun gør det jo godt”, “Kongehuset er godt for turismen” og “Hvem ville du have i stedet - Nyrup?” (nej, det ville jeg ikke) .

Borgerlige, republikanske folketingsmedlemmer, og de findes skam, der lige som jeg ikke synes om de argumenter, vælger til gengæld bevidst at nedtone deres egne holdninger i en sådan grad, at man skulle tro, nogen spurgte til deres foretrukne sexstilling. Sige nej til en orden kan man lige, men offentligt at tilkendegive, at det er en demokratisk uskik med ikke-demokratisk valgte statsoverhoveder….næ tak, man skulle jo nødigt lægge sig ud med nogen.

På denne dag i 1952 - “Checkers”

Så er det blevet tid til et lille videoklip med den klare runner-up i kategorien “sejeste præsidenter i min levetid”. Richard Milhouse Nixon, om hvem det ofte er sagt, at transpirationen under den televiserede debat med JFK kostede ham præsidentposten i første ombæring, viser her, at han skam også kunne udnytte mediet fermt.

Netop udpeget som vicepræsidentkandidat står denne konservative hædersmand i 1952 over for en ondsindet venstreorienteret smædekampagne om misbrug af kampagnemidler.  

 Som noget, på dette tidspunkt, ganske uhørt, går Nixon direkte på tv for at tilbagevise rygterne. Og med henvisningen til den lille cockerspaniel Checkers - “Because if i don´t they´ll probably be saying this about me too” - evner han på en og samme tid at smæde modstanderne, hæve sig selv og placere talen blandt de eviggrønne.

Good job.  

Nypuritansk pis

Jeg er sandelig godt træt af den moderne nordiske disciplin “nej til enhver form for nøgenhed og seksuelle referencer i reklamer”, der senest har tvunget to hæderlige virksomheder til at trække reklamefremstød tilbage.

Først var det Sloggis uskyldige “show me your bum”-konkurrence, der måtte lade livet. Voksne og myndige personer må nemlig gerne vise deres attributter frem på strande og alverdens internetsider. Men foregår det i vorksomhedsregi, er et billede af en numse, forkastelig, sexistisk markedsføring, der selvsagt må bekæmpes med alle midler.

Og senest var det så Fitness World, der måtte se sig anmeldt til Forbrugerombudsmanden, for en reklame, hvor en i øvrigt nydelig ung dame ses under teksten “Min krop 199/md ingen binding”. Det fandt forfatteren Kristian Kristensen var så forkasteligt, at det skulle anmeldes.

“Jeg spørger mig selv, om kæden generelt betragter kvinder som ludere, og om ikke: tror man da, at kvinder ellers er så billige til fals? Har kæden ikke en moralsk/etisk nedre bundgrænse?,” forklarede han det blandt andet med på epn.dk. 

Forbrugerombudsmanden nægtede dog at gribe ind, men skaden var sket og Fitness World har for at undgå fremtidig kritik nu selv ændret reklamen. 

Det kan sandelig undre, at noget så uskyldigt skal føre til offentlig forargelse og debat. Det mest forargelige i sagen er vel i virkelighed, at en mand står bag anmeldensen.

Kebab for et kryds

Norske socialdemokrater i Drammen er taget i en utradtionel bestikkelsessag. Under løfter om gratis kebab, subsidiært 50 norske petrodollars, har tilhængere af kommunalpolitikeren Yousuf Gilani forsøgt at hverve stemmer blandt byens bumser ved disses kirkemissionske mødesteder.

Som københavnerdeltager i det kommende folketingsvalg bliver man unægteligt en kende bekymret. Antallet af kebabpushere alene på Nørrebrogade skulle nok gøre det muligt at finde en sponsor, hvis nogle skulle blive inspireret af deres norske kammerat.

“I øvrigt mener jeg” gør opmærksom på, at den slags også er ulovligt herhjemme, omend der findes visse fortalere for det rimelige i stemmesalg. Indtil videre er den rigtige danske måde at købe stemmer dog fortsat at forhøje børnechecken, forlænge barselsorloven eller på anden vis at love guld, grønne skove og øget offentligt forbrug.

Enhedslisten raus

Nu skal man jo altid tage meningsmålinger cum grano salis - men dagens megafon kan jeg nu ikke stå for. Fred være med at VKO-flertallet er væk (VKO - 48,5 procent - S+SF+RV+NA - 48,6 procent), det samme er nemlig Enhedslisten med ynkelige 1,6 procent af stemmerne. At trykke på knappen Anders!

Folketingsflertal fornægter nettet

To ud af tre folketingsmedlemmer har ingen hjemmeside eller i bedste fald en meget mangelfuldt opdateret en af slagsen, viser ny undersøgelse.

Der er folk, der får travlt, hvis statsministeren, som spået af så mange, trykker på valgknappen i morgen. For det står sløjt til med de danske politikeres hjemmesidepleje. En undersøgelse, foretaget af “I øvrigt mener jeg” via Folketingets officielle hjemmeside, viser at hele 48 medlemmer ikke linker fra folketingssiden til deres egen hjemmeside. Dertil kan man lægge 14 medlemmer, der linker til ikke-fungerende sider, 51 medlemmer med hjemmesider, der som minimum ikke har været opdateret siden 1.juli. og endelig Britta Schall Holberg, hvis godsejer/foredrags/boligudlejningsside falder ganske uden for kategori.

Alt i alt er der altså tale om et markant folketingsflertal, 114 medlemmer eller cirka to ud af tre MF´ere, der ikke giver borgerne og vælgerne mulighed for at besøge en hjemmeside, der kan gøre dem klogere på, hvor krydset skal sættes. Blandt de, der ikke bruger hjemmesider, eller i hvert fald ikke linker til dem,  finder man 12 medlemmer fra Dansk Folkeparti eller mere end halvdelen af folketingsgruppen. En række ministre er udeladt af undersøgelsen med lovlig seddel hjemmefra, da de linker til deres ministerium. Det gælder dog hverken pressens minister, Anders Fogh Rasmussen, der ellers med syv sekunders sekretærindsats kunne få linket til sin blog, eller videnskabsminister Helge Sander. Heller ikke den konservative leder Bendt Bendtsen eller SFs Villy Søvndal bidrager med et link til en hjemmeside.  

Blandt medlemmer med ikke-opdaterede hjemmesider finder man blandt andet socialdemokraternes Per Kaalund, hvis seneste indlæg stammer fra januar 2005, mens Venstres Tina Nedergaard åbenbart ikke har haft noget på hjerte siden oktober 2004.

Undersøgelsen viser at kun 52 folketingsmedlemmer d.d. har hjemmeside med regelmæssige opdateringer. Venstre, SF og Det Radikale Venstre er duksene på området med markant flest hjemmesideejere målt i procent. Det Konservative Folkeparti er også konservative på dette område, med Pia Christmas-Møller som undtagelsen, der bekræfter reglen om, at internettet ikke rimer på konservativ. 3 medlemmer har ofret de førnævnte syv sekunder på at linke til deres partis hjemmeside.

Enhedslisten er i øvrigt folketingets markant svageste parti på nettet og undersøgelsens absolutte bundskraber. Line Barfoed linker til enhedslisten.dk og Rune Lunds link sender dig blot til en “side ikke fundet”.De fire resterende medlemmer henviser ikke til hjemmesider.

God arbejdslyst! 

Så mange medlemmer linker via Folketingets officielle hjemmeside:

Til egne, opdaterede hjemmesider : 32

Til opdaterede, personliggjorte partiskabeloner: 20

Til partihjemmeside: 3

Til egne, Ikke-opdaterede hjemmesider: 23

Til ikke-opdaterede, personliggjorte partiskabeloner: 28

Til ikke-fungerende links: 14

Linker ikke: 48

Uden for kategori: Britta Schall Holberg

Journalister og geografi - når Frederikssund ligger i København

I et tidligere indlæg klandrede jeg de pressekortindehavere, der ikke var i stand til at regne. I dag er det geografiundervisningen på Journalisthøjskolen, der må stå for skud.

Ikke mange danskere er længere i tvivl om, at de små poder i landets folkeskoler ikke ved, hvor Nakskov ligger. Men man kan nu snildt sætte spørgsmålstegn ved Nakskovkendskabets nytteværdi - selv i Nakskov kommune har man åbenbart opdaget, hvor ligegyldig kommunen er.

Mere problematisk finder jeg unægtelig Jyllands-Postens geografikundskaber, der åbenbares i en gengivelse af dagens historie fra Berlingske Tidende, hvor Tanten kan fortælle, at skadestuerne i Frederikssund, Hillerød, Helsingør og på Frederiksberg har under en patient i gennemsnit i timen mellem midnat og klokken seks om morgenen.

Clouet kommer, da JP på fantastisk vis formår at forsyne artiklen med rubrikken: Skadestuerne i København ligger øde hen.

Hvis I lover ikke at sige det til Mads Lebech, så kan jeg måske til nød forstå, at man forveksler Frederiksberg med København. Men Frederikssund, Hillerød og Helsingør, hallo!  Som det hedder så poetisk i Pulp Fiction: Ain´t the same fucking ballpark. It ain´t the same league, it ain´t even the same sport.

Ikke siden mine jyske medkollegianere placerede Kalundborg i udkanten af København, har jeg oplevet en så sørgelig provinsby blive opgraderet, som Frederikssund nu er blevet det.

“I øvrigt mener jeg”, at Jyllands-Posten burde skamme sig og købe et Kraks kort til brug for redaktionen i Aalborg…..